Hvorfor blev jeg stenhugger?

Kun få kender min historie om hvorfor jeg blev stenhugger, og den har nu taget mig 20 år før jeg kunne skrive den.

Hvorfor blev jeg stenhugger?
Jeg ville være tømrer og snedker som min far, men da jeg pludseligt mistede min far i år 2000 var jeg bare 13 år gammel, der stod vi i en situation som mange andre, vi skulle finde en gravsten til min fars gravsted på Solbjerg Park Kirkegård på Frederiksberg.

Vi startede hos den lokale stenhugger, vi blev budt velkommen, kiggede i udstillingen sammen, vi var mest til en sort poleret gravsten, med indhugget inskription, vedkommende mente dog at en bronce inskription monteret uden på var bedre, vi ønskede også at gravstenen var lidt højere i højre side, det var ikke normalt fik vi af vide og ikke noget man bare kunne lave.
Det endte med at vi gik fra det lokale stenhuggeri.

På vejen hjem kom vi forbi et stenhuggeri i Valby, vi gik ind og fra starten af var der en god dialog, stenhuggeren kunne sagtens lave gravstenen højere i den højre side, indgravere inskription var også en mulighed, stenhuggeren foreslog endda at vi kunne lægge bladguld i bunden af inskriptionen, det ville være rigtig stilfuld og en god kontrast til den sorte poleret forside, han foreslog også at vi kunne sætte min fars titel på, og når vi nu ønskede gravstenen højere i højre side var der også plads til en dekoration, da min far var Tømrer og snedkermester foreslog stenhuggeren en fin høvl.
Så sådan gik det, vi fik en sort poleret gravsten, højere i højre side, med en høvl i hjørnet, min fars titel kom på gravstenen sammen med hans navn og datoer.
Der var en imødekommenhed og der var så mange muligheder, ingen problemer eller begrænsninger.
Det ramte mig, de næste måneder tænkte jeg meget på stenhuggeren og hans lille stenhuggeri, om man mon kunne komme i lære hos ham som stenhugger.?
Stenhuggeren var dog i salgstanker, da han var nået op i årene, og få måneder efter solgte han sit stenhuggeri og livsværk.
Vi hold dog kontakten og jeg fik startet på stenhugger skolen i Haslev, da jeg var klar til en læreplads hjalp stenhuggeren Erik Stille mig med at få kontakt til firmaets nuværende ejer.
Jeg kom i lære som stenhugger, jeg fik mulighed for at arbejde sammen med stenhuggeren Erik Stille, og lære en masse om det gamle fag og de gamle metoder som tidligere og som stadig bruges af stenhuggere.

Siden hen blev jeg bestyrer af et Stenhuggeri, teamleder i København, regionchef for min arbejdsgivers virksomhed med 27 stenhugger afdelinger på Sjælland og Bornholm.
Men firmaet blev for stort, de små værksteder lukkede, gravstene skulle produceres langt fra det sted de var solgt, mange fejl, gravsten som ikke blev leveret som aftalt m.m.

Der tog jeg min beslutning, jeg havde taget en uddannelse som stenhugger pga. stenhuggeren Erik Stille, hans rare væsen, dygtige håndværk, og den hjælpsomhed som han altid stod klar med når der kom en familie i sorg og skulle bruge en gravsten.
Jeg opsagde min stilling efter 15 år i virksomheden.
Jeg startede CPH Stenhuggeri i juli 2017, vi åbnede officielt 1. august 2017
Det skulle være i min læremester Erik Stilles ånd, at tage hånd om hver enkelt familie, at lave nogle flotte, unikke og personlige gravsten, give familierne mulighederne, så de selv kan vælge hvad der passer til dem, og deres behov.
Vi laver alle gravsten på vores lokale værksted, man kan vælge en af de over 1000 forskellige gravsten vi har i udstillingen, eller vi kan lave en gravsten ud fra kundens tanker og ønsker – størrelse, farve, overflader, former m.m.
Vi levere ofte på 3-5 hverdage og maler de indgraveret inskriptioner flere gange for god holdbarhed.
Vi kan lave specielle dekorationer, tegninger m.m.
Hos os laver vi også altid et computer billede så man kan se hvordan det kommer til at tage sig ud..

Stenhuggermester
Rasmus Chr. Knudsen