Vi haft æren af at skabe et unikt og personligt gravsted – denne gang til Grøndalslund Kirkegård. Et gravsted, der både rummer både symbolik og æstetik.
Gravstenen er udført som et monument i fuldpoleret Himalaya granit – en smuk og levende stentype, der med sine naturlige spil i farver og struktur tilføjer varme og karakter til gravstedet. Stenen afsluttes i en blød buet top, der understreger roen og værdigheden i designet.
Hænderne – en fortolkning af Michelangelo
I toppen af monumentet har vi indgraveret en fortolkning af Michelangelos berømte hænder fra “Skabelsen af Adam”, kendt fra Det Sixtinske Kapel i Rom. Hænderne symboliserer både skabelse, forbindelse og livets skrøbelighed – en kraftfuld påmindelse om det menneskelige og det guddommelige.
De to bronze-katte
På soklen er der monteret to katte støbt i bronze – én liggende i ro og én stående og opmærksom. Kattene er ikke blot smukke dekorationer, men en dybt personlig detalje, som vidner om kærlighed og nærhed til afdødes liv og interesser.
Et citat, der sætter tanker i gang
Ved siden af hovedstenen har vi opsat en mindre sten – ligeledes i Himalaya granit, men med ru tilhuggede kanter for at skabe kontrast og variation. Herpå er indgraveret et citat af den danske filosof Søren Kierkegaard:
“At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv.”
Citatet er ligesom på hovedstenen indhugget i skrifttypen Omega Bold i en DYB udgave, hvilket betyder, at bogstaverne står skarpt og markant i stenen. Selv når malingen med tiden forsvinder, vil teksten fortsat være tydelig og læsbar – en vigtig detalje, der sikrer at budskabet bevares for eftertiden.
Et gravsted med hjerte og historie
Dette gravsted er et eksempel på, hvordan vi arbejder med både håndværk, kunst og personlig fortælling. Vi er stolte af at kunne skabe rammer, hvor minder kan få plads – og hvor de efterladte kan finde ro og nærvær.
Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning om, hvordan du kan skabe et personligt gravsted, er du altid velkommen til at kontakte mig
rasmus@cphstenhugeri.dk
eller på telefon Tlf. 51 53 12 16
Hvem er Søren Kierkegaard ?
Michelangelo de berømte hænder ?












