Den 20. december 2025 mistede jeg min læremester, stenhuggermester Erik Stille.
Med hans bortgang mistede jeg ikke blot en stor fagmand, men det menneske, der formede mig som stenhugger.
Da Erik gik på pension i 2005, udførte han selv sit gravsted på Skovlunde Kirkegård. Som altid gjorde han det grundigt, gennemtænkt og uden kompromiser.
Det blev et sted, hvor hans faglighed, hans hænder og hans blik for helheden fik lov at stå i fred.
Gravstedet er omkranset af en krydshugget granitkant i Halmstad granit.
I det ene hjørne står en hjørnesten med Erik Stilles logo fra Stenhuggeriet Terrassen – et stille, men tydeligt aftryk af et liv viet til sten og håndværk.
Overfor står monumentet på sokkel, udført i poleret Halmstad granit med spidshugget kanter.
Monumentet er indrammet af livets træ og en stenhuggerhammer, med Eriks egne håndtegnede og håndhugget bogstaver, udført i en fremhugget udgave.
Det er hans linjer, hans rytme, hans måde at lade stenen tale på.
Graven er belagt med chaussésten og udformet med plads til to liggesten – én til Erik og én senere til hans hustru, Rita. Som en del af helheden har Erik selv hugget et fuglebad og to plantekummer i massive Halmstad-blokke.
Små detaljer, men udført med samme alvor som alt andet.
Efter Eriks død blev det min opgave at udføre den liggesten, der i dag ligger foran monumentet.
Jeg, Rasmus Chr. Knudsen, hans stenhuggerlærling.
Liggestenen er udført i Eriks ånd.
Krydshugget flade.
Blødt rundede kanter.
Hans egen skrifttype.
Bogstaver hugget dybt med flad bund.
Jeg har ikke forsøgt at gøre stenen til min.
Jeg har ladet den være hans.
Hvert slag er slået med respekt.
Ikke som en opgave, men som et sidste arbejde for min mester.
Gravstedet står i dag som et samlet udtryk for et liv i stenens tjeneste.
For mig er det også et sted, hvor håndværk, taknemmelighed og savn mødes.
Tak for læren, Erik.
Dit håndværk lever videre i mine hænder.
