Godt Nytår

Endnu engang er tiden fløjet afsted.

Når jeg ser tilbage på 2021 fylder Corona/Co-vid19 stadig meget, selv om vi havde en sommer hvor meget var åbent, og man for en stund glemte mundbind og sprit, så er den kommet stærkt igen.
Vi har mange som kommer i sorg som har mistet en kær til covid-19.

Vi føler stadig med alle de berørte medarbejdere, virksomhedsejere og familier, der har været ramt af ned lukninger, eller opsigelser.

Vi har ikke været berørt i samme udstrækning som andre brancher, men vi mærker bestemt store udsving, enten er der ikke noget at lave eller også er der fuld fart på.

Trods store udsving må vi sige at vi i 2021 har haft nok at se til, med en stor fremgang i ordretilgangen.

Jeg føler at de gravsten vi har lavet i 2021 er nogle af de mest personlige vi nogensiden har lavet, der er mange flere som kommer ind med nogle kreative tanker om hvordan gravstenen skal se ud, dekorationer som familierne håber vi kan lave på en eller anden måde så det bliver i afdødes ånd.

Når vi ser tilbage er vi meget taknemlige for at vores kunder viser os den tillid at handle hos os, vi takker vores samarbejdspartnere samt venner af huset.

Jeg håber på et lyst og lykkebringende nyt år 2022 hvor jeg igen får lov til at fremstille mange flotte og personlige gravsten.

GODT NYTÅR til jer alle.

Stenhuggermester – RASMUS CHR. KNUDSEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *