Tidligere Statsminister Poul Schlüters gravsten – Frederiksberg Ældre Kirkegård

Endnu et stykke arbejde jeg er meget stolt af at have fået lov til udføre er tidligere Statsminister Poul Schlüters inskription på den eksisterende gravsten på Frederiksberg ældre Kirkegård.

Da jeg blev kontaktet og skulle give en pris på opgaven, måtte jeg lige ringe til min gamle læremester og høre, for jeg mente bestemt at have hørt at det var en sten han havde lavet, og det var det, Erik Stille fortalte hvordan gravstenen var opsat, hvordan han havde tegnet inskriptionen, spidset bogstaverne ud og “glattet” dem efter.

Nu har jeg i min læretid flere gange sammen med Erik Stille hugget inskriptioner på den netop omtalte fremgangsmåde, men det er en løsning stenhuggerlærlinge / nye generationer i dag, vil have svær ved at løse da de aldrig prøver at spidse en inskription ud for siden at “glatte” den efter.

Erik Stille kunne tydeligt huske at den første inskription var hugget udenfor da gravstenen ikke kunne komme ind på værkstedet på grund af dens størrelse, Erik huskede også tydeligt at inskriptionen var hugget om vinteren og det var bidende frostvejr, det bed i fingrene.

Til gengæld fik jeg lov til at hugge Pouls inskription på nogle af de varmeste dage i sommeren 2021, jeg havde gravstenen stående udenfor på grund af den størrelse den har, med en parasol, håndklæde i nakken, musik i ørene og rigtig skarpe mejsler og rigeligt med drikkevare, gik arbejdet i gang.

Herunder kan I se billeder fra afhentning af gravstenen, skitsering, tegning samt hugning og genopstilling af gravstenen.

Læs mere om Poul Schlüter – Poul Schlüter, 1929-2021 (danmarkshistorien.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *