Når en gravsten skal sikres, så skal det gøres ordentligt.
Hvis gravstenen er løs igen om 3 eller 5 år, så er det ikke gjort rigtigt.
I takt med at kirkegårdene efter ulykken på Vestre Kirkegård i 2016, blev klar over at rigtig mange gravsten stod løse, så gik kirkegårdene i gang med at kontakte familier, til gravsteder hvor gravstenene er over 60 cm i højden, står løst i jorden uden bagstøtte, eller står på en sokkel uden tapper, og sikring.
Når så mange sikringer skal laves her og nu, så kommer der også mange kreative løsninger for at tjene hurtige penge.
Hos os er hele vores forretning bygget op på den bedste rådgivning, og de allerbedste løsninger, vi vil ikke gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed.
Så når vi sikre en gravsten gør vi som man allerede har gjort i mange år, vi prøver ikke at opfinde den dybe tallerken igen.
Mine erfaringer går tilbage til min læretid og arbejdet på Mosaisk Kirkegård, som er den Jødiske Kirkegård, på Vestre Kirkegårds Alle i København.
Når der begraves på kirkegården er det en kistebegravelse, jorden skal sætte sig i minimum 6 måneder og man holder stenafsløring på 1 års dødsdagen for den afdøde, men vigtigst af alt, gravstenen skal stå til evig tid, så der lærte jeg at man lige så godt kan gøre det rigtigt fra starten.
Vi graver en kasse, og borer ned i frostfri dybde, og støber et fundament, når fundamentet er hærdet ordentligt af, så støber vi gravstenen fast
hvis den er fritstående og over 60cm høj.
Se vedhæftede skitse og beskrivelse:
Hvis det er et monument, så støber vi soklen fast, og når det er hærdet, kommer vi igen og sætter monumentet ovenpå, hvor der er boret huller i soklen og monumentet, så det kan samles med rust og syrefri gevindjern.
Se vedhæftede skitse og beskrivelse:
På Smørum Kirkegård var det de bevaringsværdige gravsten som skulle sikres.
Hvorfor bliver en gravsten bevaringsværdige, der kan være mange grunde, nogle af dem er bla.:
Afdøde betød meget for lokalområdet, kulturhistorisk interesse.
Gravstenen har en karakter som er tidstypisk for en tidligere periode.
Gravstenen indeholder specielle, eller særlige dekorative motiver.
Gravstenens form eller materiale er af særlig betydning
Skal du have sikret en gravsten, så tøv ikke,
hos os er der gratis og uforpligtende tilbud inden vi går i gang med opgaven.
Stenhuggermester – Rasmus Chr. Knudsen
Link til ulykken på Vestre Kirkegård Anne-Louises 2-årige søn dræbt på kirkegården: Kan livet gå videre? | SE og HØR (seoghoer.dk)